Et mikroristeri på Frederiksberg med to kaffer og en kedelig mængde tålmodighed. Hver måned får du den samme kaffe ristet en anelse anderledes. Du smager. Du svarer på tre spørgsmål. Næste ristning retter sig efter svarene.
Det her er en ristning af Coinca Peru, vist som eksempel på hvad der bliver logget. På prøveloggen står kurven for hver eneste ristning, så du kan lægge to oven på hinanden og se præcis hvad jeg ændrede — og hvad det gjorde ved smagen.
Hver prøve har ét nummer og én ting ændret. Etiketten fortæller hvad, og hvilken prøve du skal smage den op imod.
Tre eller seks poser om måneden. Du får en MobilePay-anmodning den første i måneden. Ingen binding, ingen opsigelse — du siger bare til.
Tre spørgsmål efter hver prøve. Svarene afgør hvad jeg ændrer næste gang, og de bliver skrevet ind i loggen.
Det øverste tal er hvad producenten fik. Det nederste er hvad kaffen kostede mig leveret, inklusive eksport, fragt, lager og gebyr. For Tierra Bendita står begge tal på fakturaen. For Peru er FOB foreløbig regnet ud med samme omkostningsfordeling — derfor står der ca., og det bliver rettet den dag fakturaen ligger her. Hele regnestykket står her.
Det er hele lageret. Der kommer ikke mere af netop de her to partier, og når de er ristet, er de væk. Derfor er der ikke plads til alle — og derfor skal du have en kode fra en der allerede er med.
Mellem den bedste og den værste måde at dyrke kaffe på er der en faktor 7. Det tal står aldrig på posen.
Jeg kan ikke fortælle dig hvad din pose vejer i CO₂. Det kan ingen. Jeg kan fortælle dig hvad jeg ved, hvad jeg har papir på, og hvad der kun er producentens ord. Læs hele gennemgangen.